Oplevelser og kultur sætter retningen, og er løftestang, for Kommuneplanstrategi 2026-38 i forhold til bystoltheden blandt borgerne og byens udvikling i form af arkitektur, det grønne, byrummene og byens funktioner og faciliteter.
Esbjerg er en ny by, en pionérby, der blev bygget i al hast. Gadenettet blev lagt fast i et gridnet, hvor byggeriet så udfoldede sig frit i de firkanter, gadenettet efterlod. Det gav et mangfoldigt og varieret byggeri – stort og småt og alle stilarter ind imellem hinanden. Byens tilknytning til havet og havnen var dog altid til stede. Med bilens ankomst begyndte byen at brede sig i store forstæder langt fra bymidten, men byoplevelsen og det byliv, som er bærende for fortællingen om Esbjerg, foregår i bymidten. Bymidten samler byen og er byens ansigt udadtil.
De seneste årtier er Esbjergs look som rå havneby blevet opgraderet med nyistandsatte gaderum og nybyggerier og renoveringer. Det har skabt en by, som føles, og er, tryg at opholde sig i. Esbjerg Kommune er, som medlem af WHO’s netværk for aldersvenlighed, forpligtet til at skabe et åbent og inkluderende byliv. Tryghed, fællesskabsorientering og inklusion fremhæves også af de studerende om studiemiljøet i Esbjerg, og er et vigtigt fundament for udvikling af bystolthed.
Esbjerg Kommune ønsker, at oplevelses- og kulturbyen skabes ved at arbejdet med udviklingen af kulturelle aktiviteter og oplevelser i byen ses i sammenhæng med arbejdet med bymidtens fremtidige struktur. Her spiller identiteten som havneby og pionérby en væsentlig rolle, og her ikke mindst den identitet og de stedbundne kvaliteter, der ligger indlejret i byens forskellige kvarterer og karréer.
Esbjerg Kommunes lokalområdebeskrivelser er en borgerrettet indgang, og en informationsplatform, om det enkelte sted og dets særlige kvaliteter. Borgerne i Esbjergs bymidte, bydelene, men også de mindre bysamfund i kommunen kan, via lokalområdebeskrivelserne, få et kig ind i de data kommunen har om stedet og kan fx se, hvad der er planlagt i planperioden i det enkelte område. Den lokale identitet og de helt særlige potentialer og muligheder, der knytter sig til det enkelte sted, indeholdes også i lokalområdebeskrivelserne. Lokalområdebeskrivelserne skal bidrage til levedygtige og attraktive lokalsamfund til gavn for borgere i hele kommunen og kan anvendes som fundament for udviklingsplaner, idékataloger og lignende, der kan understøtte lokalområdets særlige kvaliteter.
Lokalområdebeskrivelserne findes kun digitalt for dermed at sikre at indholdet opdateres, når der fx sker planmæssige ændringer i lokalområdet.
Forudsætningen for at det kan lykkes er at involvere esbjergenserne i deres by og i at gøre det sammen. En levende og attraktiv by drevet af et stærkt ejerskab og en entreprenant bykultur, vil gøre esbjergenserne stolte af at bevæge sig rundt i bymidten, de vil stolt vise byen frem for deres gæster og vil fortælle positivt om den, når de er udenfor byen. Når udviklingen bæres frem af byens borgere og aktører, forandrer det Esbjerg Kommunes rolle og position. Kommunen skal træde tilbage og give råderet og indflydelse videre til byens borgere og aktører.
STRATEGISKE GREB
Byudviklingskultur som omdrejningspunkt for borgerinddragelse og borgerinvolvering.
Udvikle sammenhængen og forbindelsen mellem by og havn.
Tryghed og tryghedsskabende elementer prioriteres i byudviklingen.
Visionen for Esbjerg Kommune er, at flere borgere bliver boende og flere flytter hertil. I flere på hinanden følgende bosætningsanalyser peger både til- og fraflyttere på bylivet som afgørende for Esbjergs attraktivitet. Byliv kræver kritisk masse. Det vil sige, at der skal ske en vækst i antallet af beboere og dermed af boliger i bymidten.
Ønsket om flere boliger centralt i Esbjerg by kan ske som nybyggeri, men kan også komme i stand via transformation af den ældre bebyggelse, hvor bygningsmassen fornyes på en måde, der giver plads til flere boliger. Karrébebyggelser kan fx brydes op med tværgående bebyggelse i gårdrummene, tagflader på ældre bygninger kan om- og tilbygges etc. Arkitekturens langtidsholdbare kvaliteter anvendes som en bæredygtig tilgang både i forhold til nybyggeri og i forhold til transformering af eksisterende bebyggelse.
Byggeriet afspejler tiden og de værdier, der præger den. Det der bliver bygget i dag, bliver morgendagens historiske bebyggelse, og skal på bedst mulig vis vidne om den nuværende tids værdier. Ses der på det oprindelige byggeri i Esbjerg, var det karakteriseret ved springende hushøjder og skiftende facadestilarter og var dermed et udtryk for pionérbyens dynamiske natur. I de seneste årtier har fokus været på underspillet og tilpasset byggeri, der har gjort byens udtryk mere homogent end det var engang. Denne tilgang kan udfordres ved at tage pionérbyens mangfoldige byggestile og bygningsvolumener op igen som et arkitektonisk virkemiddel, der understøtter Esbjergs helt særlige identitet som internationalt orienteret energiby i evig udvikling.
Nybyggerier og transformation af eksisterende byggeri skal relatere sig til og respektere omgivelserne, og skal med egne arkitektoniske kvaliteter bidrage til at løfte disse og tilføre en merværdi til byen. Nybyggeri skal ske med udgangspunkt i mennesket og skal tilføre den mangfoldighed af forskellige boligtyper, der kan gøre det muligt for alle de esbjergensere, der ønsker det, at bo centralt og bidrage til byens liv.
Ved at lade sted og omgivelser være med til at definere de valgte arkitektoniske greb, vil byen kunne få tilført bygningsværker, der højner byens attraktivitet og fremstår som steder, der kan understøtte esbjergensernes stolthed over byen.
STRATEGISKE GREB
Den kommende Arkitekturpolitik skal være retningsgivende for nybyggeri i Esbjergs bymidte og i resten af kommunen.
Udvikling af metoder og typologier for centralt boligbyggeri, der sikrer, at byggeriet bidrager til det gode bymiljø.
Nybyggerier skal bidrage til byen, skal afspejle byens evige udvikling og skal opleves som del af en helhed.
Bæredygtighed og klima er ikke kun på dagsordenen for EnergiMetropol Esbjerg, men også for borgere verden over, ikke mindst når denne dagsorden kan omsættes til oplevelses- og kulturaktiviteter. Ifølge Vision 2025 skal det grønne skal være synligt og mærkbart i bybilledet både som en klimaforanstaltning, men også som grønne oaser, der bidrager til byens forskønnelse og attraktivitet.
Pladser, parker, kvarterspladser og strukturen mellem dem er i fokus ved ændringer i bymidten, for byrum tilbyder pladsen til oplevelses- og kulturaktiviteter, giver læ for vestenvinden og giver lyst til at gå på opdagelse i byen. Byrum giver kvalitet i hverdagen, variation i bybilledet og inviterer til ophold, leg og fællesskab. Grønne byrum binder CO2, kan bidrage til håndtering af regnvand, giver skygge og bedre luftkvalitet. Byrum med en egen identitet bidrager til fortællingen om den attraktive by og om det lokale engagement i byens udvikling.
Når der bygges for at opnå kritisk masse i Esbjergs bymidte, indgår etableringen af grønne byrum som en del af byggeriet. Det grønne skal medvirke til at understøtte stedet karakteristika og skal udformes, så det fremtræder med en egen identitet. Det at kunne kende forskel på byens rum, at de varierer og kan noget forskelligt, er, sammen med den tydelige sammenhængende grønne struktur med trygge forbindelser mellem de enkelte byrum, væsentlige kvaliteter, der er vigtigere end byrummenes størrelse.
Verdensarvsnaturen på Esbjergs dørtrin, den grønne ring og de grønne kiler er vigtige i fortællingen om Esbjerg. Fortællingen om Vadehavet og alt det grønne optræder også i udviklingen af bymidtens rum. De skal fremtræde som åbne, tilgængelige og trygge mødesteder. For at få plads til at udvikle Esbjerg som en by for mennesker, hvor attraktive byrum giver værdi til byen og for esbjergenserne, etableres centralt beliggende nybyggeri i bymidten altid med kælderparkering ligesom byens parkeringsarealer indgår i en samlet afvejning af anvendelsen af byens rum og arealer.
STRATEGISKE GREB
Forskellige typer af byrum indgår i nybyggeri og nyindretning af byen.
Byrum som bidrag til den klimavenlige og bæredygtige by.
Byrum udvikles med en egen identitet og som del af en samlet og gerne grøn struktur.
Parkering i byen skal håndteres, så der skabes plads til byliv i byens rum.
Esbjerg by har en Metropolrolle, og er trækkraft for udvikling af kommunen og af Sydvestjylland. Den levende by med en mangfoldighed af muligheder, kræver mennesker i bymidten. Der skal være liv mellem husene. Jo flere mennesker – jo mere byliv. Det er godt, at borgere uden for bymidten søger til bymidten, men det konstante liv i bymidten kommer af beboerne i bymidten. Flere boliger i bymidten vil understøtte dette liv.
Bymidtens samlede attraktivitet styrkes, når byens rum og strukturer giver et naturligt flow mellem det store udvalg af kultur-, oplevelses- og fritidstilbud og -aktiviteter. Kunst kan her noget helt særligt, for kunst giver identitet til stedet og øger bymidtens urbane udtryk, og så indgår kunsten som en del af esbjergensernes positive fortælling om deres kvarter og om Esbjerg. For at opnå den mangfoldighed, det liv og den energi i kulturudbuddet, der efterspørges i Vision 2025 udvikles bymidtens fremtidige struktur og de kulturelle aktiviteter og oplevelser i et tæt samspil.
Byens struktur, byens forbindelser og byens rum skal bidrage til bylivet, og borgere og gæster skal fristes til at gå på opdagelse i byens kvarterer. Byens forbindelser, Østerbyen og det karakteristiske gridnet i bymidten indeholder spændende fortællinger, og skal fremtræde som oplevelser i sig selv, mens byens rum skal pirre nysgerrigheden og give en æstetisk og kvalitativ oplevelse samtidig med, at de skal invitere til at blive indtaget af byens planlagte og spontane kultur.
Muligheden for at have en glad aften i byen med god mad og gode oplevelser og shoppeturen med et stop i en café, en tur forbi en udstilling, og måske muligheden for at komme hjem med en ny frisure, er oplevelseselementer i byen som både borgere og gæster forventer at Esbjerg kan levere. Det hele skal ligge indenfor gåafstand og være lettilgængeligt. Koncentration af handel og service giver synergi på tværs, og højner den samlede attraktivitet ved byens tilbud. Derfor skal bymidten fortsat prioriteres som stedet for det største og mest varierede udbud af detailhandel. Der er herudover løbende behov for at tage stilling til og prioritere anvendelsen af byens gå- og sivegader.
Samarbejder, partnerskaber, koordinering og samordning er de værktøjer Esbjerg Kommune kan bidrage med for at understøtte fællesskabet om og ejerskabet til at bygge den levende og entreprenante oplevelses- og kulturby. Engagementet og den fælles forpligtelse går på tværs af kulturaktører, borgere, investorer, foreninger etc. og kræver virkelyst, drivkraft og politisk mod.
STRATEGISKE GREB
Udvikle tilbud der gør, at flere søger, bruger og bor i byen.
Bymidtens handelsliv prioriteres for også i fremtiden at sikre koncentrationen af handel og service.
Understøtte udvikling af kultur- og fritidsaktiviteter i bymidten.