Erhvervets udvikling i Esbjerg Kommune har betydning for den grønne omstilling af Danmark og Europa. Esbjerg Havn og Esbjerg Lufthavn er kerneaktører i denne udvikling, hvilket også fremgår af det erhvervsmæssige fokus i Kommuneplanstrategi 2026-38.
Den fysiske planlægning skal understøtte det overordnede ønske om vækst og udvikling i erhvervslivet. I planlægningen vurderes det, hvor hvilke typer af erhverv skal placeres for at optimere vilkårene for en fremtidig udvikling, der både gavner erhvervet, og det bysamfund som det er tilknyttet. Byrollerne i Esbjerg Kommune angiver den overordnede fordeling og prioritering af erhvervsareal, erhvervsudvikling og erhvervstyper.
Byrollerne blev med Kommuneplan 2022-34 udgangspunktet for Esbjerg Kommunes strategiske planlægning for lokalsamfund. Byrollerne sætter rammerne for den forventede fremtidige udvikling og for det lokale serviceniveau. Byrollerne i Esbjerg Kommune fordeler sig på følgende måde:
- Hovedby, Esbjerg
- Kommuneby, Ribe og Bramming
- Lokalby
- Landsby
- Sammenhængende bebyggelse i det åbne land
Det overordnede formål med den strategiske planlægning for lokalsamfund er at fremme levedygtige, identitetsbærende og attraktive lokalsamfund på tværs af hele kommunen.
Grundet Esbjergs meget markante erhvervsprofil, gør der sig særlige vilkår gældende for planlægningen af erhvervsudvikling i Esbjerg. Erhvervslivet i Ribe og Bramming er under stadig og positiv udvikling, der kan derfor opstå nye behov i planperioden som skal håndteres. Konkrete erhvervsprojekter udvikles i god dialog med den enkelte virksomhed, og med skyldig hensyntagen til de lokale forhold. Planløsningerne skal være til gavn for både erhverv og lokalsamfund. I lokalbyerne vurderes det, at der er lagt tilstrækkelige erhvervsområder ud for planperioden.
Grundet Esbjergs meget markante erhvervsprofil, gør der sig særlige vilkår gældende for planlægningen af erhvervsudvikling i Esbjerg. Erhvervslivet i Ribe og Bramming er under stadig og positiv udvikling, der kan derfor opstå nye behov i planperioden som skal håndteres. Konkrete erhvervsprojekter udvikles i god dialog med den enkelte virksomhed, og med skyldig hensyntagen til de lokale forhold. Planløsningerne skal være til gavn for både erhverv og lokalsamfund. I lokalbyerne vurderes det, at der er lagt tilstrækkelige erhvervsområder ud for planperioden.
STRATEGISKE GREB
Den lokale erhvervsudvikling sker med afsæt i byrollerne i Esbjerg Kommune.
Esbjerg Havn har siden etableringen i 1874 været dynamisk og har ladet skiftende tiders potentialer drive udviklingen. Det der startede med tabet af Sønderjylland og behovet for en eksporthavn, gik over fiskeriet og olien til at blive verdens største udskibningshavn for havvind. Det har gjort Esbjerg Havn til en global stjernecase og med Esbjerg-erklæringen, og de statslige myndigheders fokus på Esbjerg, fremstår Esbjerg Havn som et præmieeksempel på, og inspiration til, den grønne omstilling world wide. Samtidig viser Esbjerg Havn vejen for verdens andre energibyer i World Energy Cities Partnership (WECP).
Den grønne omstilling og de ambitiøse europæiske mål for installering af havvind, som blev stadfæstet med Esbjerg-erklæringen i maj 2022, kræver, at tempoet for udviklingen bliver skruet op til det femdobbelte i forhold til tempoet i de seneste 20 år. Esbjerg Havn har indledt et samarbejde med Europas fem andre store installationshavne for havvind. Målet er, at havnene sammen kan optimere kapacitetsudnyttelsen og styrke samarbejdet på tværs af værdikæden. Dette samarbejde understreger Esbjerg Havns rolle som en international frontløber som installationshavn og en væsentlig aktør i den grønne omstilling. Den løbende dialog mellem Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune er væsentlig for at sikre Esbjerg Havns potentiale og ambitionerne fra Esbjerg-erklæringen.
I Klimaaftalen fra 2020 besluttede regeringen at etablere Energiø Nordsøen.
’Klimaaftale for energi og industri mv. 2020’ blev vedtaget af regeringen og et bredt flertal i Folketinget den 22. juni 2020. Det fremgår af klimaaftalen at Danmark inden 2030 skal påbegynde etableringen af verdens to første energiøer på i alt 5 GW – en ved Bornholm på 2 GW og en i Nordsøen på 3 GW. Energiøerne skal fortsætte Danmarks lange tradition for bæredygtig energiproduktion og vil udgøre startskuddet til en gennemgribende omstilling og sammentænkning af det europæiske energisystem. Energiø Nordsøen skal ligge cirka 80 km ud for den jyske vestkyst og bliver med en investering på 28 milliarder, danmarkshistoriens største anlægsprojekt og den største energiø i verden.
Meget omkring etablering og drift af energiøen er stadig ikke på plads, men samlet set er det et projekt af meget stor interesse for Esbjerg Havn, og for Esbjerg som Danmarks bæredygtige EnergiMetropol. De Power-to-X (PtX)-anlæg, der placeres i Esbjerg, forventer at kunne aftage elektricitet fra den kommende energiø. PtX-anlæggene vil være af en størrelse, der gør dem til Europas største. Det er arealkrævende anlæg, der suppleres af efterspørgsel af yderligere arealer ved Esbjerg til flere PtX-anlæg. PtX-anlæggene fremmer behovet for, og er afhængige af etableringen af en brintinfrastruktur, der kan forbinde den danske produktion med det tyske marked.
Esbjerg spiller, med projekter som disse, en central rolle for hele Europas grønne kurs. Positionen som produktions- og udskibningssted for havvind viser vejen for den danske grønne omstilling og spiller en stor fremtidig rolle i EU's green deal plan i mange år fremover. Aktiviteter forbundet med etablering og drift af den kommende energiø samt omstillingen fra olie og gas til CO2-lagring i Nordsøen foreligger også som store potentialer for Esbjerg Havn. Arealmæssigt er der tale om en udvikling, der kræver rigtigt meget plads. Det vil sige tilstrækkelige havnenære arealer for at give mulighed for den ønskede udvikling.
STRATEGISKE GREB
Reservation af havnenære arealer og udbygning af arealer efter erhvervenes behov.
Tracéreservationer for forsyningsinfrastruktur gennem kommunen og til og fra erhvervsområder og Esbjerg Havn.
EU bevilgede i december 2022 midler til, at sejlrenden ind til Esbjerg Havn kan blive uddybet fra 10,5 meter til 12,5 meter. Uddybningen giver mulighed for at store fragtskibe med tungt gods kan anløbe Esbjerg Havn. Samtidig udbygges havnen som transithavn for militære operationer.
Der sættes med denne udvikling også stadig større krav til baglandets infrastruktur både i form af motorvej og jernbane. For at optimere baglandsinfrastrukturen, er der udlagt et jernbanetracé øst om Esbjerg med en godsomladestation på havnen. Realiseringen af dette jernbanetracé aktualiseres med den kommende udvikling inden for grøn omstilling og nye politisk-militære virkelighed.
Esbjerg Lufthavn indgår, i kombination med Esbjerg Havn, som væsentlig infrastruktur, i forhold til servicering og udbygning af den vedvarende energi i Nordsøen. Opretholdelsen af den nødvendige synergieffekt og det nødvendige serviceniveau kræver, at begge infrastrukturtyper forefindes og til stadighed udvikles. Det kræver en fortsat tæt dialog og godt samarbejde mellem Esbjerg Havn og Esbjerg Lufthavn.
I planlægningen skal der tages videst muligt hensyn til behovet for udvikling af Esbjerg Havn og Esbjerg Lufthavn. Herunder hører en sikring af, at den nødvendige baglandsinfrastruktur kan støtte op om udbygningen og samtænkningen af aktiviteterne mellem havn og lufthavn. Lufthavnen er presset fra flere sider af byvækst, råstofindvinding mm. Dette pres må ikke reducere funktionaliteten og anvendeligheden af lufthavnens virksomhed og samspil med Esbjerg Havn. De reserverede arealer til udvidelse af lufthavnen fastholdes, og de hensyn som denne udvidelse kræver i forhold til fx hindringsplan, vandhåndtering og genspejling genbesøges.
STRATEGISKE GREB
Udviklingen af Esbjerg Havn og Esbjerg Lufthavn prioriteres i planlægningen.
I Esbjerg, der traditionelt har været et centrum for olie- og gasindustrien i Danmark, er der en øget opmærksomhed på at bevæge sig væk fra de fossile brændstoffer og over i virksomheder til den grønne omstilling.
Det kræver udvikling af nye mere bæredygtige og grønne virksomheder og brancher, og ikke mindst at udnytte de eksisterende styrker i byens virksomheder.
PtX-teknologi er en vigtig del af den grønne omstilling, da det åbner op for nye forretningsmuligheder inden for sektorkoblede erhverv som energi, transport og kemikalier. Derudover er der også potentiale for udvikling af nye grønne erhverv i Esbjerg Kommune. Det er erhverv, som endnu ikke er kendt, da teknologien og behovene inden for den grønne omstilling fortsat er i udvikling. Det er derfor væsentligt, at planlægningen i de udlagte erhvervsområder er så robust som muligt for at idemødekomme udviklingstendenserne og erhvervenes behov.
Når Energiø Nordsøen kommer i drift, vil det give nem adgang til en stabil forsyning af vedvarende energi. Denne energi vil kunne blive videredistribueret på land, da højspændingsnettet på landjorden er under udbygning i disse år. Samtidig går nogle af de mest kritiske undersøiske fiberoptiske kabelforbindelser i land i og nord for Esbjerg Kommune. Disse undersøiske fiberkabler øger datakapaciteten i hele Nordeuropa og forbinder den digitale infrastruktur i Danmark med Centraleuropa og USA.
Samlet set giver disse store infrastrukturinvesteringer de optimale betingelser for at Esbjerg kan blive et såkaldt IX (Internet exchange point), og dermed også potentiale til at blive et af de vigtigste digitale knudepunkter i Nordeuropa. Det giver Esbjerg en hovedrolle i et digitalt væksteventyr, der kan flytte byen og erhvervslivet i en ny retning. Esbjergs styrkeposition på energiområdet, og erfaringer med at udbygge denne styrkeposition, kan suppleres med en tilsvarende styrkeposition i den digitale industri.
Første skridt er at sikre, at Esbjerg Kommune fremstår som det naturlige valg for IT-iværksættere, IT-virksomheder og at tiltrække hyperscale, co-location datacentre og internet exchangemiljøer. Håndteret rigtigt kan det udvikles til en IT-klynge og et IX.
Den fremtidige erhvervsudvikling følger motorvejen østpå. Store og sammenhængende arealer med den rigtige placering i forhold til den overordnede infrastruktur, og med god afstand til boliger, er nødvendig for at give plads til virksomheder til den grønne omstilling. Planlægningen for et IX kræver udlæg af store og fritliggende arealer. Arealerne skal have en størrelse, der giver plads til både de helt store datacentre, men også til de mindre co-locations, for de er det kit, der vil kunne binde IT-klyngen sammen til et IX.
De store linjer for vækstretningen for erhvervslivet, der blev anslået i Planstrategi 2022-34, fastholdes således, og målrettes fortsat virksomheder til den grønne omstilling og digitale virksomheder. Der udarbejdes herudover en tværgående model for indsatser, der sikrer attraktivitet og sammenhæng på tværs af Esbjerg Havn, PtX-anlæggene, virksomheder til den grønne omstilling og IT-virksomhederne.
STRATEGISKE GREB
Udarbejdelse af en tværgående model for indsatser, der sikrer attraktivitet og sammenhæng på tværs af erhvervene.
Esbjerg Kommunes målsætning om CO2-neutralitet i 2030 handler i høj grad om god planlægning, hvor produktion, distribution og forbrug af energi sker på den mest intelligente og mest bæredygtige måde. Det vil sige, at der skal planlægges for at opnå den maksimale udnyttelse af den energi, der sendes ind i produktionsapparatet.
Samarbejde og dialog mellem Esbjerg Kommune, og centrale spillere som Business Esbjerg, Esbjerg Havn og Esbjerg Lufthavn, skal bane vejen for en samlet strategi, der på den ene side sikrer en tilstrækkelig og velplaceret forsyningsinfrastruktur til betjening af det erhverv, der ønsker at placere sig i Esbjerg, og på den anden side får placeret erhvervet så restprodukter, overskudsvarme og lignende kan komme andre til gavn. Forsyningsinfrastruktur er ikke kun veje, men også elektricitet, diverse rørføringer, internetopkoblinger og lignende. Der er tale om sektorkobling, når forsyningsinfrastrukturen giver mulighed for at flytte energi mellem forskellige typer af virksomheder eller mellem fx erhverv og boliger og dermed sikre den bedst mulige og fulde udnyttelse den tilførte energi. Udnyttelsen af det, der i den ene virksomhed er et restprodukt, til glæde for en anden virksomhed kaldes også cirkulær økonomi.
Strategien skal håndtere udfordringer som det, at en etableret forsyningsinfrastruktur binder den fremtidige placering af erhvervet samt den udfordring det er at få etableret det miks af virksomheder, der rent faktisk kan få glæde af hinandens restprodukter, og at de ligger så dette kan lade sig gøre, eller alternativt at få etableret forsyningsleder, der kan lede restvarmen til boligområder. En væsentlig planmæssig udfordring er, at pladsen til ny stor forsyningsinfrastruktur i Esbjerg by er trang med mange andre og konfliktende interesser.
Den strategiske indsats for at sikre forsyningsinfrastrukturen og sektorkoblingen mellem virksomheder er ikke kun væsentlig i forhold til CO2-regnskabet, men vil også være et gennemtænkt bud på nye erhvervsområder, hvor synergi, cirkulær økonomi og bæredygtighed er i højsædet. At kunne tilbyde den slags erhvervsområder virker tiltrækkende på de virksomheder til den grønne omstilling, som Esbjerg Kommune gerne vil tiltrække.
STRATEGISKE GREB
Samarbejde med Energinet og øvrige infrastrukturejere om strategisk udbygning af forsyningsnettet.
Tracéreservationer for forsyningsinfrastruktur gennem kommunen og til og fra erhvervsområder og Esbjerg Havn.
Udarbejdelse af en tværgående model for indsatser, der sikrer attraktivitet og sammenhæng på tværs af erhvervene.