Med Esbjerg Kommunes vedtagelse af klimaplanen og et ambitiøst mål om CO2-neutralitet i 2030, vil der skulle iværksættes mange tiltag. I Kommuneplanstrategi 2026-38 er fokus på at begrænse arealanvendelsen, bygge bæredygtigt og på at integrere det grønne i byudviklingen.
I den fysiske planlægning handler vækst om plads. Plads er lig med arealer, der før blev brugt til noget andet. Et bæredygtigheds- og klimaperspektiv på den fysiske planlægning bevirker, at det skal overvejes nøje, når der inddrages nye arealer til byvækst med barmarksprojekter.
Der er rift om arealer, også i det åbne land. Arealerne til barmarksprojekter har ofte tidligere været anvendt til fødevareproduktion, og kunne i stedet være blevet anvendt til skovrejsning, natur og klimatilpasning. Barmarksprojekter giver en form for byvækst, der typisk udvider byen, så der bliver længere fra A til B. Når der sker byvækst med parcelhuse, giver det en ekstensiv udnyttelse af arealerne. Det vil sige, spredt bebyggelse med en lav befolkningstæthed.
Byvækst kræver ny infrastruktur i form af veje, ledninger og ikke mindst krav til offentlig service og transport. Byvækst koster således altid på klima- og ressourceregnskabet. Når byvæksten sker med ekstensive arealudlæg, stiger omkostningerne især set i forhold til, at der ender med at bo forholdsvis få mennesker i områderne.
Udlæg af nye boligområder til parcelhuse kan potentielt have negativ betydning for ældre parcelhusområder, hvor det kan blive svært at sælge huset. Det udhuler værdien af den eksisterende by, og værdien af den investering som borgerne har lagt i deres bolig. Samlet set giver det risiko for, at byens ældre boligområder forfalder.
Esbjerg Kommune har et ansvar for at beskytte både de private og offentlige investeringer i de eksisterende boligområder, og ikke mindst at sikre en fremtidig byudvikling, der klarer bæredygtighedstesten, både økonomisk, socialt og miljømæssigt.
Bæredygtighed er et begreb, der udtrykker samfundets ønske om at opfylde de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Bæredygtighed er samtidig et samlebegreb bestående af tre dimensioner; den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. En definition, der blev fastlagt i Brundtlandrapporten som i udkom i 1987. Rapporten var bestilt af FN’s generalforsamling.
Arbejdet med bæredygtig udvikling er et stadig vigtigere omdrejningspunkt for Esbjerg Kommunes fysiske planlægning både på det strukturelle og på det konkrete niveau. Strukturelt kan det handle om, hvor meget areal en videreudvikling af byen kræver, hvordan dette areal udnyttes til bebyggelse og hvordan en sådan ny bebyggelse supplerer den allerede eksisterende bebyggelse i byen. På det konkrete niveau drejer det sig om, hvorvidt det, der bygges, er bæredygtigt.
Alt nybyggeri kræver en lovpligtig LCA (Livscyklusanalyse), der skal reducere byggeriets CO2-udledning. Ved større byggerier kan den internationalt anerkendte certificeringsordning DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) bringes i spil. DGNB-certificeringen bygger på en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, der inkluderer alle tre dimensioner fra idéfase til det færdige byggeri. Det er et dynamisk system, hvor certificeringens kriterier opdateres i takt med ny viden, ny lovgivning og ny praksiserfaring.
Fokus på langtidsholdbar arkitektur i form af holdbart, transformerbart og fleksibelt byggeri giver bæredygtigt og klimavenligt byggeri. Renovering og bevaring af eksisterende bygninger er langt mere langtidsholdbart og bæredygtigt end nybyggeri.
Esbjerg Kommune bidrager til at udvikle DGNB-certificeringsordningen, så ordningen kan anvendes som et kommuneværktøj i planprocesser. Parallelt hermed ønsker Byrådet, at der opstilles konkrete kriterier for byudvikling med boliger. Sådanne kriterier kan skubbe boligudviklingen i Esbjerg Kommune i en mere bæredygtig retning.
Første skridt er, at der ikke udlægges flere nye boligområder med Kommuneplan 2026-38. Der er en stor, ikke udnyttet, rummelighed i de udlæg, der allerede findes. Den boligudbygning af Esbjerg by, der blev præsenteret på kort i Planstrategi 2022-34, bliver således ikke sat i værk i denne planperiode. Næste skridt er at anvende kriterierne til at optimere projekter på de allerede udlagte, men endnu ikke udnyttede boligområder. Projekterne kan fx udvikles med typer af boliger eller boformer, der endnu ikke findes i byen. Arealudnyttelsen, med fortætning af det der bygges og omdannelse af eksisterende områder, vil være helt centralt i denne udvikling.
STRATEGISKE GREB
Der udlægges som udgangspunkt ikke nye arealer til boligområder i Kommuneplan 2026-38, medmindre der er tale om bæredygtige boligområder, der bidrager med noget nyt til byen.
Udarbejdelse af kriterier for boligudbygning. Kriterierne indarbejdes i Kommuneplan 2026-38 som retningslinjer.
For at øge Esbjergs attraktivitet, skal de stedbundne potentialer i Esbjergs byområder revitaliseres og transformeres for at synliggøre den lokale identitet og tilføre lokalområdet attraktivitet. Der kan være tale om alle typer af byområder med alle tænkelige former for potentialer. I fokus er bæredygtighed, det grønne, fortætning, mangfoldighed, tryghed, kvalitet og kreativitet.
Attraktivt beliggende boligområder langs den grønne ring med en lav befolkningstæthed kan fx fortættes for at bringe beliggenheden i spil som en bosætningsværdi. I den kommende Boligpolitik peges der blandt andet på vigtigheden af at skabe boliger for flere mennesker i flere forskellige livsfaser og livssituationer. Det kunne være i form af tiny houses til singler og små familier, stay-boliger og boliger til expats; altså boligtyper til dem, der gerne vil bo godt, men ikke bor der ret længe, eller små billige boliger til de udenlandske studerende, og dem der har slået sig lidt på livet. Et parcelhuskvarter kan, med en klimarenovering eller revitalisering, blive mere bæredygtigt, og kan potentielt give nye funktioner som generationsbyggeri eller seniorboliger til seniorerne fra nærområdets parcelhuse. Det vil sige, at udviklingen af kvarteret kan give nye muligheder for borgere, der gerne vil blive boende i nærområdet og det kan tilføre det samlingssted for kvarteret, som måske manglede. Ældre erhvervsområder har måske potentialer som områder for iværksætteri eller andre innovative udnyttelser af den eksisterende bygningsmasse.
Det afgørende er at identificere attraktiviteten i et område og finde den rigtige stedstilpassede revitaliserings- og transformationsmodel. Denne måde at arbejde med byudvikling er ny i Esbjerg Kommune, men er en måde at udfolde og synliggøre de mange aktiver byen, og dens meget forskellige bydele og kvarterer, har.
Det Internationale Kvarter ved Stengårdsvej i Esbjerg ligger op ad den grønne ring, og her er en bæredygtig byudvikling i gang, der både handler om fortætning, og om at sikre den blandede by med byggeri af private boliger i et område, der domineres af alment byggeri. Fortætning med andre ejerformer er en del af bæredygtighedsarbejdet, fordi det tilfører området et mere varieret boligudbud, og samtidig giver en klimagevinst, når der bygges på ikke udnyttede arealer i området. I projektet er der også fokus på de sociale bundlinjer, og deres indflydelse på et områdes attraktivitet. Byudviklingen i Det Internationale Kvarter leverer således på alle tre bæredygtighedsdimensioner, og kan anvendes som referenceprojekt for byudvikling andre steder i Esbjerg.
Esbjergs bydels-øer med sammenhængende grønne strukturer omkring er defineret af topografien. Bydelene findes på de højereliggende dele af landskabet, mens de grønne elementer findes i de lavere og vådere dele af landskabet. Den værdi, som disse grønne strukturer giver til de nærmest liggende bykvarterer, kan udnyttes langt bedre til fordel for byen og dens indbyggere end det sker i dag.
Esbjergs grønne profil kan yderligere understøttes med etablering af bynære skove, og gode grønne byrum eller andre grønne tiltag i de helt centrale dele af byen. Et første skridt er at prioritere og sikre de grønne strukturer og de grønne rum, så de ikke bliver bygget væk. Andet skridt er at opgradere det, der allerede findes, til trygge og indbydende rum med en egen identitet. Tredje skridt er langsigtet og robust planlægning for nye grønne rum og sammenhænge, der tager højde for, at etableringen af det grønne tager lang tid.
STRATEGISKE GREB
I byudviklingen udpeges områder til transformation og revitalisering af bygningsmassen med fortættet og bæredygtigt byggeri.
Nærområdets attraktionsværdi understøttes og styrkes af bynær skov, grønne områder, grønne byrum og lignende grønne tiltag.
Esbjerg Kommune får vand fra alle sider. Vand løber derhen, hvor det er lavt, og det er det mange steder i Esbjerg Kommune. Den største del af den 114 km lange kyststrækning er sikret med diger, hvor sluser lukker vandet fra vandløbene ud i havet. Systemet med diger og sluser har allerede, med nutidens ekstremhændelser i form af mere regn, flere skybrud, stigende vandstande og kraftigere stormfloder, givet oversvømmelser. Sandsynligheden for ekstremhændelser stiger i fremtiden, og det gør risikoen for oversvømmelser dermed også.
Denne forøgede risiko er en udfordring som Esbjerg Kommune håndterer med klimatilpasning, der indeholder et miks af løsninger. Løsningerne er kendetegnet ved at være langsigtede, tværgående, vidensbaserede og desværre også ved at være bekostelige. Den nødvendige klimatilpasning skal derfor, udover at minimere oversvømmelsesrisikoen, være multifunktionel og give merværdi ved at tilføre noget nyt i forbindelse med forandringen. Merværdien afhænger af stedet og dets potentielle kvaliteter, men kan handle om byrum og forbindelser. Den brede forankring af klimatilpasningen, iblandt de involverede parter og i civilsamfundet, er afgørende for multifunktionelle tiltag til fordel for natur, landskab, biodiversitet, stiforbindelser, ophold eller andre rekreative formål.
Den helt overordnede tilgang i klimatilpasningen er, at fremtiden bliver mere våd, så klimatilpasningen skal arbejde med vandet, ikke imod det. De konkrete planredskaber for arbejdet er klima- og risikostyringsplaner og vanddisponeringsplaner, men for at klimatilpasningen skal lykkes, skal klimatilpasning indgå som et integreret element i al fysisk planlægning.
STRATEGISKE GREB
Der sikres sammenhæng mellem klimatilpasningen, planer og konkrete projekter for at opnå synergier og skabe merværdi af klimaindsatsen.
Esbjerg Kommunes ambitioner om klimaneutralitet i 2030 kræver et målrettet og koordineret forløb. Den visionære og sammenhængende klimaplanlægning, der skal understøtte dette forløb, er blevet godkendt af Danmarks Grønne Tænketank CONCITO, og Esbjerg Kommune er på den baggrund blevet en del af det ambitiøse DK2020 projekt. I DK2020 arbejdes der med en målsætning om klimaneutralitet i 2050. Esbjerg Kommune er med 2030-målsætningen endnu mere ambitiøse.
DK2020-projektet er et forpligtende samarbejde, der tager afsæt i de standarder for klimaplanlægning, der anvendes af nogle af verdens største og mest klimaambitiøse byer i det internationale bynetværk C40. Med DK2020 er det første gang, at C40s internationale standard ’The Climate Action Planning Framework’ (CAPF) bliver brugt af og videreudviklet til brug i mindre byer og kommuner. CONCITO er overordnet projektsekretariat for arbejdet i Danmark.
CO2-neutralitet er en tilstand, hvor den samlede mængde af CO2, der udledes til atmosfæren, er lig med den mængde, der fjernes fra atmosfæren. Der er flere veje til denne tilstand, men det grundlæggende princip er at reducere eller eliminere netto- CO2-udledningerne, så det samlede CO2-budget forbliver uændret.
For at opnå CO2-neutralitet kan virksomheder og organisationer reducere deres egne CO2-udledninger ved at indføre mere energieffektive teknologier, skifte til vedvarende energi (VE) eller ved at øge energieffektiviteten i deres bygninger og transport. Derudover kan de kompensere for deres CO2-udledninger ved at investere i projekter, der bidrager til at fjerne CO2 fra atmosfæren, såsom skovplantning, kulstoflagring eller grønne energiprojekter.
I modsætning til fossile brændstoffer som kul, olie eller naturgas producerer VE, som solenergi, vindenergi, vandkraft og geotermisk energi, ikke CO2 under deres drift. De VE-kilder, der er relevante i Esbjerg Kommune, er solenergi og vindenergi.
VE-anlæg kan hjælpe Esbjerg Kommune på vej mod CO2-neutralitet. På nuværende tidspunkt kræver det opstilling af cirka 43 store vindmøller, mellem 1000 og 1600 ha solenergianlæg eller en kombination af begge, for at nå i mål og sikre, at Esbjerg Kommune overholder de fastlagte klimaambitioner. Behovet for anlæg vil stige i takt med, at der kommer flere borgere og virksomheder til byen, omvendt udvikles VE-teknologierne også løbende og anlæggene bliver mere og mere effektive. Lokale, nedefra groede projekter, anlæg på hustage og lignende er fine supplementer, men kan langt fra opfylde behovet for den nødvendige udbygning med VE-anlæg.
Lovgivningen peger på en fremtid med en endnu højere produktion af strøm fra solenergianlæg og landbaserede vindmøller end det der er projekteret i dag. De geografisk differentierede tariffer på strøm medfører herudover også, at adgangen til grøn strøm kan blive et væsentligt konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække nye virksomheder, og dermed arbejdspladser, til kommunen. Esbjerg Kommune arbejder med en differentieret bottom up model for anlæg af VE. Herved sikrer Esbjerg Kommune, at der er udpeget tilstrækkelige og egnede arealer til VE samtidig med, at lokalsamfundene inviteres ind i en dialog om, hvordan de konkrete projekter kan udformes og tilpasses lokaliteten. Esbjerg Kommune kan, i samarbejde med lokalsamfundet, vælge hvilket projekt, der skal stilles op, og kan i øvrigt, med inddragelse af opstillerne, planlægge for multifunktionelle anlæg, der bidrager med merværdi til nærområdet.
Sikringen af en stabil og pålidelig energiforsyning er en uomgængelig del af arbejdet med at opnå CO2-neutralitet. En stabil og pålidelig energiforsyning kan ikke være afhængig af vejret, og kræver derfor en passende infrastruktur og opbygning af energilagring. Energilagringen skal kunne opbevare energien, når den produceres, og stille den til rådighed, når der brug for den. Energilagring kan ske direkte med opladning af elektriske køretøjer, ved at producere bæredygtige brændstoffer til transportsektoren eller ved fremtidige teknologier for energilagring. Denne tilgang har til formål at reducere CO2-udledningen i en transportsektor, der i dag har en stor udledning af CO2.
Power-to-X(PtX)-anlæg er en forudsætning for at nå i mål med den grønne omstilling. PtX-anlæg er et godt eksempel på sektorkobling, fordi PtX-anlæg kan omdanne energi til mere bæredygtige brændstoffer, og dermed fungerer som energilagring for den vedvarende energi. De mere bæredygtige brændstoffer kan anvendes til at omstille den tunge del af transportsektoren; skibe og lastbiler. PtX-anlæg, og andre energiforbrugende virksomheder, afgiver ofte store mængder overskudsvarme. Ved at planlægge helhedsorienteret med fokus på sektorkobling mellem virksomheder sikres den optimale udnyttelse af denne overskudsvarme.
STRATEGISKE GREB
Gennemsigtige VE-processer med tydelig lokal indflydelse.
Der sikres sammenhæng mellem energiforbrug, energiproduktion og udnyttelse af overskudsvarme via sektorkobling mellem virksomheder.
Esbjerg Kommune har igennem mange år reetableret vådområder med henblik på at forbedre vandmiljøet og højne områdernes naturindhold. De seneste år, er der kommet ekstra fokus på vådområdeprojekter, da de også kan bidrage til CO2-lagring. Lavbundsjorde er ofte meget kulstofholdige, og når de drænes, frigives der CO2 til atmosfæren – jo mere kulstof lavbundsjordene indeholder, jo mere CO2 frigiver de. Ved at sætte vand på arealerne igen med vådområdeprojekter, bremses denne effekt, og der kan igen ske en lagring af CO2 på arealerne.
Kommuneplan 2022-34 indeholder et lavbundskort med udpegede lavbundsjorde. Lavbundsjordene skal friholdes for byggeri og anlæg, og udpegningerne skal sikre, at områderne kan genskabes som vådområder. Det gældende lavbundskort medtager lavbundsjorde med et kulstofindhold på over 12%. Der er siden foretaget en kortlægning af lavbundsjorde med et kulstofindhold på under 12%. Denne kortlægning medfører, at kommuneplanens lavbundskort, i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2026-38, skal revideres. Revisionen skal sikre arealerne, og dermed give de bedste forudsætninger for flere vådområdeprojekter til gavn for klima og miljø. Der skal efterfølgende foretages en konkret vurdering af hvert enkelt areals perspektiv for genopretning som vådområde.
Skov og skovrejsning er vigtige brikker i Esbjerg Kommunes ambitiøse målsætning i DK2020 Klimaplanen om CO2-neutralitet i 2030. Skovområder kan meget mere end at reducere CO2. De kan fx fremme biodiversiteten, give rekreative værdier, højne borgernes sundhed og give højere huspriser. Udpegningen af arealer til henholdsvis ønsket skovrejsning og uønsket skovrejsning sker i kommuneplanen. Den seneste revision af disse udpegninger medførte, at meget store arealer blev udpeget med mulighed for skovrejsning.
Areal – også i det åbne land – er en begrænset ressource som mange har en interesse i at udnytte. Vådområdeprojekter er en interesse, som konsekvent er markeret med skovrejsning uønsket. Der kan på samme måde være andre beskyttelses- og landskabshensyn eller interesser, som vedvarende energi, hvor skovrejsning er uønsket. Omvendt kan den konkrete vurdering af perspektiverne for genopretning af vådområder vise, at en genopretning ikke er mulig. Her vil skovrejsning være et alternativ, der også, dog i det noget længere perspektiv, kan give et positivt klima- og miljøafkast. Udpegningerne til skovrejsning skal derfor finjusteres ligesom mulighederne for, via strategiske partnerskaber, at prioritere skovrejsning på arealer, hvor skoven kan bidrage med mere end CO2-reduktion skal undersøges.
STRATEGISKE GREB
Udpegningen af lavbundsjorde og skovrejsningsområder revideres.
Undersøge muligheder for strategiske partnerskaber med henblik på skovrejsning på strategiske og velbeliggende arealer, hvor skov kan bidrage med flere parametre.