01-015-300 - Højgadegrunden

loading image
Henter kort...
static-map

Bestemmelser

  • Rammenummer

    01-015-300

  • Rammenavn

    Højgadegrunden

  • Zonestatus

    Byzone

  • Planlagt zone

    Fastholdes som byzone.

  • Hovedanvendelse

    Bydelscenter

  • Bydelscenter

    Anvendelsen fastlægges til bydelscenter med mulighed for at etablere butikker, der betjener bydelen, boliger, sundhedserhverv, serviceerhverv, liberalt erhverv, kontorerhverv, håndværkserhverv, engroshandel, hotel, restaurant, offentlige institutioner, fritidskulturelle tilbud, fritids- og oplevelseserhverv og religiøse institutioner og foreninger. Der tillades varelevering i aften- og natperioden til butikker. Det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker er 4.000 m2 og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker.

  • B% max 250 for området

    Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 250 for området under et.

  • Max 10 etager/40 m

    Bygningshøjden over terræn fastsættes for ny bebyggelse til maksimalt 10 etager eller maksimalt 40 meter. Hensigtsmæssigheden ved højt byggeri vurderes ved lokalplanlægning. Ved byggeri på 5 etager og derover skal der udarbejdes konsekvensanalyse.

  • Opholdsarealer bydelscenter

    For erhverv skal der som minimum etableres rimelige, velbeliggende og anvendelige opholdsarealer, der svarer til 2 % af erhvervets etageareal. For boliger skal der som minimum etableres velbeliggende og anvendelige opholdsarealer svarende til 10 % af boligernes etageareal. Dette areal kan udlægges som privat eller fælles opholdsareal. Derudover, skal der ved etablering af mere end 3 boliger, udlægges et velbeliggende, anvendeligt og sammenhængende fælles opholdsareal til rekreativ brug på mindst 5 % af det samlede grundareal. Opholdsarealer kan tilvejebringes som et hævet gårdareal eller som altaner og tagterrasse.

  • Centerstøj 55

    Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til:

    • max 55/45/40 dB(A) uden for egen grundgrænse i området,
    • max tilladte støj i naboerhvervsområder,
    • max 50/45/40 dB(A) i etageboligområder og
    • max 45/40/35 dB(A) for områder med lav boligbebyggelse.

  • Sundhedserhverv

    I området kan der etableres sundhedserhverv.

  • Klasse 3

    Der kan placeres virksomheder og anlæg, der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret i klasse 3. Klasse 3 virksomheder påvirker omgivelserne i mindre grad. I landsbyer anvendes ingen støjbuffer.

  • Trafikbetjening med kollektiv trafik

    I området skal der sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening og gives mulighed for kollektiv trafikbetjening.

  • Oversvømmelsesrisiko

    Området er udpeget som værende i risiko for oversvømmelse på grund af klimaforandringer.

  • Gulvkote +4,95 m (DVR90)

    For nye bygninger til beboelse skal gulvkoten være +4,95 m eller derover.

Bindinger

Højgadegrunden